Messor barbarus er en ægte granivor art, hvilket betyder, at den er specialiseret i at leve af frø ikke bare som supplement, men som primær fødekilde. Det adskiller den markant fra de fleste andre myrer, som typisk er opportunistiske altædere.
Det interessante er ikke bare, at de samler frø, men hvordan de håndterer dem. I naturen etablerer Messor barbarus kolonier med dedikerede frøkamre, hvor fugtigheden er ekstremt lav. Hvis luftfugtigheden bliver for høj, vil frøene begynde at spire eller mugne, hvilket kan ødelægge hele lageret. Derfor ser man ofte, at arbejderne aktivt flytter frø rundt i reden afhængigt af mikroklimaet en adfærd der også kan observeres i fangenskab.
En anden unik ting ved Messor barbarus er deres “forarbejdning” af frø. Når frøene knuses, blandes de med spyt og danner en kompakt masse. Denne proces gør næringsstofferne mere tilgængelige for larverne, som ikke kan spise hele frø. Det er altså ikke bare opbevaring det er en reel fødevareproduktion inde i kolonien.
Arten er stærkt polymorf, og forskellen mellem arbejderne er ikke kun størrelse, men funktion. De største soldater er ikke bare “stærkere” de er biomekanisk optimeret til at knuse hårde frøtyper som fx græsfrø og korn. Det betyder også, at kolonien ændrer sin effektivitet markant, når de første majors begynder at dukke op.
Messor barbarus er kendt for deres meget tydelige fourageringsadfærd. I naturen kan de danne faste stier til fødekilder, hvor arbejderne bevæger sig frem og tilbage i et konstant flow. De bruger primært visuelle og kemiske signaler, men er generelt mindre afhængige af stærke feromonspor end mange andre arter. Det gør deres adfærd mere “rodet”, men også mere fleksibel.
Noget mange overser ved Messor barbarus er deres følsomhed over for protein. Selvom de primært lever af frø, kræver larverne animalsk protein for optimal udvikling. Men i modsætning til fx Lasius niger kan for meget protein faktisk skabe problemer i kolonien blandt andet øget affald og risiko for mug. Det er derfor en balance, hvor små mængder protein er nok.
En særlig adfærd, som ofte ses hos Messor barbarus, er deres tendens til at blokere indgange. De bruger jord, småsten og frø til aktivt at regulere åbninger i reden. Det er en strategi for at kontrollere temperatur, fugt og sikkerhed og det ses ofte som et tegn på, at kolonien tilpasser sig omgivelserne.
Dronningen hos Messor barbarus er claustral, hvilket betyder, at hun ikke behøver føde under koloniens opstart. Hun lever af sine egne energireserver, mens hun producerer de første arbejdere. Disse første arbejdere er ofte små (nanitics), men når kolonien først er etableret, vokser størrelsen og variationen hurtigt.
I fangenskab er Messor barbarus særligt interessant, fordi man tydeligt kan observere deres interne struktur. Frø bliver sorteret, affald bliver samlet ét sted, og yngel bliver flyttet efter behov. Det er en art, hvor man ikke bare ser myrer man ser et system og er uden tvivl min ( Mikkel Es ) ynglings art.