At vælge sin første myrekoloni kan virke svært, men det er faktisk ret simpelt når man ved hvad man skal kigge efter. Det vigtigste er at vælge en art, der passer til dit niveau, dit hjem og den måde, du gerne vil opleve myrer på.
For de fleste begyndere er det en stor fordel at starte med en art, der er robust og let at passe. De mest klassiske og sikre begyndermyrer er Lasius niger, som du sikkert allerede kender fra din have, eller har set på fliserne. De er hårdføre, vokser i et roligt tempo og tilgiver de små fejl, der ofte sker i starten. De spiser næsten alt, lever godt ved almindelig stuetemperatur og har ikke behov for varmeudstyr. Derfor er de perfekte til både børn og voksne, og til alle der skal lære myrer at kende for første gang. Hvis du hellere vil have en mere rolig koloni, hvor myrerne ofte gemmer sig og bevæger sig langsommere, er Lasius flavus også en rigtig god begyndereart. Dem har du nok også set i din have. De laver sådan noget små mulvarpe skud, i nærheden af planter, eller mælkebøtter, hvor de har bladlus ved planternes rødder.
Mange bliver også fristet af de smukke frøspisende arter som f. eks. Messor barbarus, de laver frøkamre, hvor de producerer "myrebrød" og har store soldater med imponerende store hoveder. En helt vildt, fantastisk art, som faktisk også er min egen ynglings. Dog er det sådan, at de kræver lidt mere erfaring, da de er varmekrævende og mere følsomme over for fugt, kondens og mug. En helt fantastisk art, men ikke altid det bedste første valg hvis man ikke har prøvet myrer før.
Når du vælger art, er det også vigtigt at tænke over, hvor aktiv en koloni du gerne vil have. Lasius arter er stabile og nemme, men ikke altid de mest aktive i starten. Formica arter er hurtigere, meget synlige og mere aktive i deres udeområder men de kræver lidt mere erfaring, fordi de kan være hurtige og lidt mere udfordrende at håndtere. Formica arter har også evnen til, at kunne blive hurtigt stresset og dermed sprøjte med myresyre i panik. Det kan resultere i, at man står og har en koloni som reelt set har gasset sig selv, og dermed kan dø. Camponotus arter er store og flotte, men vokser meget langsomt, så de kræver tålmodighed og ro.
Uanset hvilken myreart du ender med, at vælge. Så det altid vigtigt at starte ud småt og så langsomt bygge det hele stører. Det her, at mange ender med, at gøre fejl, da man gerne vil havde det hele sker så hurtigt. Men det lige præcist her, at det vigtigt, at holde igen. Hvis man kun prøver, at gøre det hele stører og vildere, så ender det også ud med, at man ikke har en koloni som klare sig godt. Hvilket reelt set betyder, at man ender med en død koloni eller dronning.
Det spiller også en rolle, om dit hjem er varmt eller ej. Hvis du ikke har varmepude eller et opvarmet rum, så vælg en art, som trives i almindelig stuetemperatur. Hvis du har styr på varme og fugt, kan du vælge flere arter. For jo mere stabilt miljøet er, desto bedre får myrene det og desto hurtigere vil man også kunne få en stabil koloni op at kører.
Myrer er fantastiske at holde, og den rigtige start gør hele forskellen. Når du først har valgt en god begynderkoloni, bliver resten af rejsen både sjov, lærerig og utrolig fascinerende.