At holde myrer er en fascinerende hobby, hvor man kan følge en hel koloni udvikle sig fra én enkelt dronning til hundredvis eller tusindvis af arbejdere. Mange bliver overraskede over, hvor spændende det er at observere myrer, når man først begynder at lægge mærke til deres adfærd. De bygger tunneler, kommunikerer med hinanden og samarbejder på en måde, som næsten kan minde om et lille samfund.
En af de store fordele ved at holde myrer er, at de kræver meget lidt plads og relativt lidt vedligeholdelse. Samtidig kan en myrekoloni leve i mange år, og man kan derfor følge dens udvikling over lang tid. Hos ESAntWorld møder vi ofte både børn og voksne, der bliver fuldstændig opslugt af at studere deres koloni og se, hvordan den vokser og udvikler sig.
En myrekoloni starter altid med en dronning. Efter parringsflyvningen mister hun sine vinger og begynder at lægge æg. De første arbejdere, der klækker, kaldes ofte nanitics. De er typisk mindre end senere arbejdere, fordi dronningen i starten kun har begrænsede ressourcer til rådighed. Når de første arbejdere er blevet voksne, begynder de at tage sig af kolonien, finde mad og hjælpe med at opfostre nye larver. Herefter begynder kolonien gradvist at vokse.
I begyndelsen holdes de fleste kolonier i et reagensglas. Et reagensglas-setup består typisk af et lille vandreservoir, som holdes på plads af vat. Dette skaber en stabil fugtighed, som er meget vigtig for myrerne. Samtidig giver det dronningen og de første arbejdere et mørkt og trygt miljø, som minder om deres naturlige rede i naturen. Mange nye antkeepers bliver overrasket over, hvor længe en koloni faktisk kan trives i et simpelt reagensglas. Ofte kan de blive der, indtil kolonien har omkring 20 til 50 arbejdere.
Når kolonien vokser, kan den flyttes over i et rigtigt myrebo, også kaldet et formicarium. Et formicarium består typisk af en rede, hvor myrerne bor, samt et udgangsområde, hvor de kan finde mad og udforske. I dag findes der mange forskellige typer formicarier lavet af materialer som akryl, gips eller andre specialdesignede materialer. Mange foretrækker gennemsigtige systemer, fordi det gør det muligt at følge myrerne helt tæt på og se deres tunneler og kamre.
Udgangsområdet, som ofte kaldes et outworld, fungerer som myrernes “overflade”. Det er her, de finder mad, udforsker omgivelserne og smider affald. Mange vælger at indrette udgangsområdet med sand, små sten eller naturlige dekorationer, så det ligner et lille landskab. Det gør ikke kun opsætningen flottere, men giver også myrerne et mere naturligt miljø.
Når det kommer til foder, har myrer generelt brug for to typer næring. Den ene er sukker, som giver energi til arbejderne. Det kan for eksempel være sukkeropløsning, honningvand eller frugt. Den anden type er protein, som især bruges til at opfostre larverne. Protein kommer ofte fra små insekter som melorme, fluer eller kakerlakker. Larverne bruger proteinet til at vokse og udvikle sig til nye arbejdere.
Temperaturen spiller også en rolle for, hvor godt en koloni trives. De fleste myrer, som holdes i hobbyen, klarer sig fint ved almindelig stuetemperatur mellem cirka 20 og 25 grader. Nogle tropiske arter foretrækker dog lidt højere temperaturer, og her kan en varmemåtte være en fordel. Temperaturen har stor betydning for, hvor hurtigt kolonien vokser.
Nogle arter fra Europa kræver desuden en vinterperiode, som kaldes dvale eller hibernation. I naturen går disse arter i en slags pause i de kolde måneder. For arter som Lasius niger betyder det typisk, at de bør have en periode på et par måneder ved lavere temperaturer omkring 5 til 10 grader. Tropiske arter kræver derimod normalt ikke dvale og kan holdes aktivt hele året.
Kolonier vokser i meget forskelligt tempo afhængigt af arten. I det første år vil mange kolonier kun have et par dusin arbejdere, men efter et par år kan nogle arter nå op på flere hundrede eller endda tusindvis af myrer. Det er netop denne langsomme udvikling, som mange finder så fascinerende. Man kan følge hver eneste fase i koloniens liv og se, hvordan et lille samfund gradvist opstår.
Hvis man er ny i hobbyen, findes der nogle arter, som er særligt gode at starte med. Lasius niger er en af de mest populære begynderarter, fordi den er robust og relativt nem at holde. Messor barbarus er også meget populær, blandt andet fordi den samler frø og opfører sig anderledes end mange andre arter. Camponotus arter er kendt for deres store arbejdere og rolige adfærd, hvilket gør dem spændende at observere.
Selvom myrer generelt er nemme at holde, er der nogle typiske fejl, som nye ofte laver. En af de mest almindelige er at flytte kolonien til et alt for stort bo for tidligt. Små kolonier føler sig tryggere i små rum. En anden fejl er at give for meget mad eller forstyrre kolonien for ofte. Myrer trives bedst, når de får ro til at passe deres eget samfund.
At holde myrer handler i sidste ende om tålmodighed og nysgerrighed. Jo mere man observerer dem, jo mere opdager man, hvor avanceret deres adfærd egentlig er. Mange ender med at få flere kolonier og forskellige arter, fordi hver art har sine egne unikke egenskaber.
Hos ESAntWorld arbejder vi netop med at gøre det nemt at komme i gang med myrehobbyen. Uanset om man er helt ny eller allerede har erfaring, er målet at give myrerne de bedste forhold og samtidig give mennesker mulighed for at opleve et af naturens mest fascinerende små samfund helt tæt på.